Der er plads til 10 siddende gæster ad gangen i Jiro Onos undselige, men verdensberømte restaurant i Tokyo. Et sted der har tre Michelin-stjerner, men ikke noget menukort. Man kan nemlig kun få én ting: Sushi. Selvom den stilfærdige 85-årige koks perfektionisme er intet mindre end frygtindgydende gør han dog ikke så meget væsen af sig, og driver blot stedet sammen med sine to sønner og en håndfuld unge lærlinge, som bruger op til 10 år på at lære at koge ris inden de så meget som får lov at røre den friske fisk, som Jiro eller hans sønner hver dag personligt henter på fiskemarkedet. Jiro drømmer faktisk om sushi, og om at udvikle nye variationer over det enkle tema. Men bag den ældre sushi-samurais stoiske facade bor en varm og betænksom herre, der overvejer sin egen og sine to sønners fremtid. Den ene af dem har for nyligt åbnet sin egen sushi-restaurant, som imidlertid er en eksakt kopi af faderens sted - bortset fra at alt er spejlvendt, da han er venstrehåndet! \u0027Jiro Dreams of Sushi\u0027 er en på alle måder smagfuld film, der i lige så høj grad handler om perfektionisme som et mål for madlavningens kunst, som den handler om sushi. Men som også ser med bekymring på globalt overfiskeri som et resultat af sushiens tiltagende popularitet.
